På forkant med det nye skoleår

Torben Faerch

Foråret er først lige kommet, og det er nok de færreste, der er begyndt at lægge planer for det nye skoleår. Men det er ikke for tidligt at få klasselokalerne på plads!

I Expandia skaber vi hvert år rammer til undervisning og leg for tusindvis af elever og lærere i hele Norden. Med midlertidige lokaler, som er både friske, lyse og rummelige.

"Vores moduler opfylder alle krav til en moderne skole og er udviklet med vores brugere som inspiration. For hvem ved bedre, hvad der fungerer – eller kan forbedres – end dem, som bruger klasselokalerne dag ud og dag ind," lyder det fra adm. direktør Torben Færch.

GENHUSNING ELLER TÆNKEPAUSE?

Midlertidige skolemoduler fra Expandia bruges blandt andet, når eksisterende skolebygninger skal renoveres. Eller ved pludseligt opståede skader som skimmelsvamp, brand eller vandskader. Men en modulløsning bruges også i situationer, hvor en kommune har brug for en ”tænkepause”, inden den beslutter sig for den helt rigtige og permanente løsning.

"Antallet af nye elever i skolerne ændrer sig fra år til år. Det er en udfordring for kommunerne, som skal kunne sørge for undervisning i gode lokaler og i det skoleområde, eleverne hører hjemme i. Her er en midlertidig modulløsning helt oplagt," forklarer Torben Færch.

ALL-IN PÅ ENERGI!

I vores nye og miljøvenlige skolemodul – S3000 – er der tænkt høj energieffektivitet ned til mindste detalje. Med bedre isolering i vægge, lofter og gulve. Smartere vinduer og døre. LED-armaturer. Og et nyudviklet ventilationsanlæg med større kapacitet.

"Med S3000 er vi gået all-in og har udviklet markedets måske mest energieffektive skolemodul. Ikke kun for miljøet og økonomiens skyld, men for at alle kan bruge et S3000-modul med god samvittighed. Og vil man tænke endnu højere i forhold til miljø og energi, kan man endda få installeret solpaneler på taget," fortæller Torben Færch.

LÆS MERE OM S3000 HER

DET SKAL VÆRE GENNEMTÆNKT

En anden fordel ved vores modulløsning er de korte leveringstider. På bare få uger kan vi levere en komplet opstilling, som er klar til brug fra dag ét.

"Med næsten 25.000 moduler i vores udlejningsflåde står vi altid klar til at løse nye opgaver. Og selvom vi har fart på, lytter vi altid til ønsker og krav fra både bygherrer, brugere, arkitekter og offentlige myndigheder," forklarer Torben Færch.

"For det er gennem den gode dialog, at vi sammen finder frem til den bedste løsning i forhold til opbygning, funktionalitet og økonomi. Og jo mere tid, der er til planlægningen, desto bedre er mulighederne for at gennemtænke alle detaljer. Så det er ikke for tidligt at planlægge det nye skoleår, selvom foråret først lige er begyndt," slutter Torben Færch.

I vores nye brochure kan du komme hele Expandia rundt på to minutter. Læs den her