Ny salgskonsulent i Expandia

Torben Faerch

Tænker med hænderne og slår til med hovedet – tag godt imod vores nye salgskonsulent, Kim Werner Møllbach.

Tøjsælger, butiksbestyrer, altmuligmand, trykdrejer, værktøjsmager, gardinmontør og ejendomsinspektør. Vores nye salgskonsulent Kim Werner Møllbach har prøvet lidt af hvert, inden han fandt den helt rigtige hylde inden for B2B-salg for omkring 15 år siden.

”Mine forældre havde deres egen tøjforretning, så det var et naturligt sted at starte. Men jeg er en meget nysgerrig person, der ikke har lyst til at arbejde inden for de samme fire vægge hver dag. Jeg elsker at være på landevejen og komme ud og snakke med mennesker,” fortæller Kim.

Klædt på til at tale moduler

Fra værktøj og arbejdstøj til solafskærmning, elevatorer og lifte. Kim har rådgivet om mange forskellige produkter inden for den seneste håndfuld år – og nu skal det handle om midlertidige moduler i Expandia.

Jeg har haft byggebranchen helt inde under huden og er vant til at tale med både kommuner og boligselskaber”

”Jeg glæder mig helt vildt til at springe ud i det og lære alt om vores modulløsninger,” siger Kim, der føler sig godt klædt på til jobbet:

”Det er et plus, at jeg har haft byggebranchen helt inde under huden og er vant til at tale med både kommuner og boligselskaber. Jeg er god til at forstå kundens behov og skabe relationer med alle – fra beslutningstageren til manden på gulvet. For jeg har selv været begge dele i mit arbejdsliv.”

Frem over stepperne

Kim er en udadvendt og energisk person, der er let at tale med og interesserer sig for dem omkring sig. Og så trives han bedst, når der er fart på og mange jern i ilden.

Jeg kommer ikke til at gemme mig væk bag skrivebordet”

”Jeg kommer ikke til at gemme mig væk bag skrivebordet. Mine kolleger virker super søde, og jeg håber også, at jeg kan bidrage med masser af godt humør – både på kontoret og ude hos kunderne,” fortæller Kim og fortsætter:

”Tingene må helst ikke stå stille – sådan har jeg det også i min fritid, hvor jeg cykler, spinner, spiller golf og kører motorcykel. Det er min måde at slappe af på, og så giver det et godt netværk,” siger Kim med et smil.

Kim, der også har været fodboldtræner, hjerteløber og dyrket kampsporten Krav Maga, begyndte som salgskonsulent hos os den 1. marts. Han bor i Ølstykke og har to børn – Alexander på 26 og Kristine på 23.

Vil du vide mere om vores midlertidige moduler til børnehave, skole, kontor og bolig? Så tag fat i Kim på 40 33 19 09 eller kim.werner.mollbach@expandia.dk.