expandia-midlertidige-moduler-Enghusene

Nyt modul-boost til botilbud i Brøndby

Torben Faerch

Hyggelige boliger, kontorer og mødefaciliteter. I botilbuddet Enghusene bliver Expandia-moduler brugt til det hele.  

Midlertidige moduler er både en nem, hurtig og økonomisk løsning, når man mangler plads her og nu. Det ved de i Brøndby Kommune, hvor botilbuddet Enghusene nu har fået opstillet tre forskellige modulbyggerier fra Expandia.

expandia-modulbyggeri-Enghusene

Vokseværk på kontoret 

De første Expandia-moduler kom på plads i 2019, hvor Enghusene fik et kombineret kontor- og boligbyggeri, der hver dag bliver brugt af 24 medarbejdere, 2 teamledere og 4 borgere med autisme.

Senere opstillede vi to boligmoduler mere, og nyeste skud på modulstammen er 86 kvadratmeter kontormoduler, hvor botilbuddets medarbejdere har god plads til planlægning og møder på kryds og tværs.

Vi var simpelthen ved at vokse ud af vores lokaler, og vores køkken blev brugt som møderum af os alle”

"Vi var simpelthen ved at vokse ud af vores lokaler, og vores køkken blev brugt som møderum af os alle. Så vi fik etableret en stor mødepavillon, som var hurtig at stille op og fungerer rigtig godt til vores behov," siger Michelle Sandholm, teamleder for Enghusene og Lundedammen i Brøndby Kommune.

LÆS OGSÅ: EN GOD IDÉ ER BLEVET TIL 22.000 MODULER

expandia-midlertidig-beboelse-Enghusene

Skab plads til jer selv

Størrelsen på vores moduler er standard, men man har helt frie rammer til at kombinere lokalerne og vælge, hvordan rummene skal inddeles. Udover et stort fælles mødelokale er Enghusenes nye moduler indrettet med et lille kontor, depotrum og to toiletter.

"Vi har haft mulighed for at designe rummene, som vi gerne ville have dem. Så der er stor fleksibilitet i indretningen, og det er også rart, at vi altid kan ringe til Expandia, hvis noget går i stykker og skal fikses," forklarer Michelle Sandholm.

LÆS OGSÅ: MASKINRUMMET PÅ PLADS TIL NY BYDEL PÅ AMAGER

expandia-kontor-Enghusene

Stik afsted

Midlertidige lokaler skal være tilpasset til brugerne og ikke omvendt. Også når det kommer til modulernes egenskaber og udstyr, som skal være med til at få hverdagen til at glide.

Vi har flere stik, end vi overhovedet kan bruge!”

"Det har været nemt at etablere en masse stik, internet og sådan nogle ting. Vi er en digital kommune med mange dokumentationskrav, så vi er dybt afhængige af, at teknikken bare fungerer. Og vi har flere stik, end vi overhovedet kan bruge," siger Michelle Sandholm og griner.

"Og så er vi også glade for LED-lamperne, som kan lyse både opad og nedad. Det er især en fordel i forhold til vores beboere, som kan være lysfølsomme på forskellige tidspunkter af døgnet," fortsætter hun.

I alt har vi opstillet 547 m2 midlertidige lokaler til Enghusene. Læs mere om vores kontormoduler her.

LÆS OGSÅ: MODULBYGGERI PÅ DTU NÅR NYE HØJDER

expandia-modul-Enghusene