Kravet fra Sophienborgskolen i Hillerød var klart: Giv os to midlertidige klasselokaler, mens vi udvider den eksisterende skole med en ny mellemtrinsbygning til både undervisning og designfagene sløjd, håndarbejde og billedkunst.
På mindre end en måned var opgaven løst. Seks Expandia S2000-skolemoduler på 168 m2 gav plads til de to rummelige klasselokaler på hver 51 m2, en stor fordelingsgang med garderobe og to toiletter. Naturligvis med effektiv ventilation, trappe og rampe med niveaufri adgang til undervisningslokalerne.